
Om Dialogpraksis
Jeg hedder Mette Bach Larsen og jeg er uddannet familieterapeut, supervisor og socialpædagog. Jeg har 26 års erfaring i at arbejde fagligt med børn, unge og familier.
Min praksis er centralt beliggende i Hillerød i tilknytning til psykologerne Gitte Haag, Anita Kyhl og Sarah Danielsen som jeg ofte samarbejder med.
Jeg fokuserer på mulighederne for udvikling, både hos den enkelte, i familier, grupper og organisationer også når situationen eller omstændighederne kan se vanskelige ud.
Min tilgang er, så vidt muligt, helhedsorienteret. Det er til eksempel afgørende for mig, i mit mangeårige arbejde med anbragte børn, at deres biologiske familie, plejefamilie, opholdssted og skole inkluderes i processen.
Ud over arbejdet med børn, unge og familier, arbejder jeg også som supervisor og organisationskonsulent, både inden for det private erhvervsliv og i den offentlige sektor.